Om princip 8
Vi imødekommer kundernes behov for tydelig og relevant information
For mange danskere er det en udfordring i at få kost, motion og livsstil i balance - ikke mindst fordi hverdagslivet for mange er mere stillesiddende end det var var tidligere.
Kostvaner anlægges tidligt i livet. Det er derfor vigtigt, at børn vokser op med en forståelse for og fornemmelse af, hvilke fødevarer, der indgår i en afbalanceret kost.
Information
Kodeks for fødevarereklamer
Selvom reklamer for fødevarer ikke udgør en væsentlig del af børns opdragelse i sunde kostvaner, bør børn ikke motiveres til at spise fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt gennem reklamer rettet mod børn.
Ved at tilslutte sig kodeks om fødevarereklamer til børn, tager du som udbyder af fødevarereklamer del i det fælles ansvar for at give børn en god start på sunde kostvaner.
Kodeks er en frivillig aftale, der bygger oven på eksisterende regler. Det stiller krav til den enkelte udbyder, når der skal foretages en vurdering af budskaber og medievalg i forhold til formålet med kodeks. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine aktiviteter er omfattet af kodeks, kan du finde yderligere information i vejledningen eller henvende dig til Forum for Fødevarereklamer.
Læs mere om tilslutning til kodekset her, hvor du også kan finde henvisninger til andre regler, der vedrører fødevarereklamer og børn.
GDA
DI Fødevarer mener, at sunde kostvaner og mere fysisk aktivitet er vejen frem. DI Fødevarer opfordrer til, at virksomhederne anvender forbrugervenlig mærkning, der vil gøre det lettere at træffe det sunde valg. Derfor kan virksomhederne implementere GDA (Guidance Daily Amount).
GDA-mærkningen er blevet til som et frivilligt initiativ på europæisk plan og anvendes i hele Europa. Den europæiske fødevareindustri CIAA har som indspil til EU-Kommissionens Diet Platform udarbejdet GDA-mærkningen som et initiativ til forebyggelse af fedme.
GDA viser grafisk fødevarens indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion. Samtidig vises indholdet i forhold til den mængde, der er passende at spise på en dag. GDA skal ikke opfattes som en individuel kostvejledning, men som en guideline, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at træffe et bevidst valg om, hvad der spises.
Du kan lære mere om, hvordan din virksomhed kan tilslutte sig GDA her:
http://www.gdainfo.dk/