Om princip 7
Vi arbejder med at udvikle et bredt udvalg af ernæringsrigtige produkter
Uanset om virksomheden producerer kager eller salat, er det vigtigt, at I som virksomhed tænker over, hvordan jeres produkt kan indgå som del af en sund livsstil.
Information
Producenter af fødevarer, som kun bør indgå i en begrænset mængde i kosten for at være en del af en sund livsstil, kan evt. sælges i mindre pakninger.
Virksomheden bør reducere indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarer og tilføje fuldkorn og fibre, hvor det er relevant. Virksomheden kan også erstatte det mættede fedt i fødevarerne med sundere fedtsoffer.
Formålet med tiltaget er, over en årrække, at reducere den mængde fedt, sukker og salt, som forbrugerne får gennem deres fødevarer. Samtidig er det en målsætning, at forbrugerne får mere fuldkorn og flere fibre i deres kost.
På hjemmesiden kan det angives, hvor meget fedt, mættet fedt, sukker og salt er reduceret sammenlignet med foregående år.
GDA
Alle fødevarer kan indgå i en balanceret kost - det er mængden, som afgør om man spiser balanceret eller ej. GDA kan hjælpe forbrugere med at beslutte, hvad der er plads til at spise ved at angive mængden af kalorier, sukker, fedt, mættet fedt og salt en fødevare indeholder i forhold til et vejledende dagligt indtag. GDA kan anvendes som information på emballagen og indgår i princip 8.
Eksempel
Fuldkornskampagnen:
I handlingen ligger en mulighed for i en periode at sætte særligt fokus på en enkelt råvare, eksempelvis at virksomhederne i løbet af 2008-2009 sætter fokus på at øge fiber- og fuldkornsindholdet samt indholdet af formalede hele korn i forbindelse med fuldkornskampagnen. Læs mere om fuldkorn her: http://fuldkorn.dk/
Cases
TOMS' slikguide
"Debatten om børns forbrug af slik er en tilbagevendende debat, som vi ikke har kunnet sidde overhørig. Vi er som slikproducenter medspillere i denne debat, og vil gerne tage et ansvar for ikke kun at være en del af problemet – men også være en del af løsningen.
Derfor har vi inviteret fire anerkendte eksperter til, indenfor hver deres område, at komme med deres bud på, hvordan forældre bedst forholder sig til deres børns indtag af slik. Vi håber meget, at denne guide kan være et hjælpsomt redskab for forældre i deres dialog med børn, og at den kan være med til at understrege, at slik skal indtages i begrænsede mængder, som del af en varieret kost og som del af en aktiv livsstil."

UNILEVER om at reducere indholdet af mættet fedt, sukker og salt:
"Vores viden om sundhed og ernæring vokser dagligt. I takt med at ny forskning i bestemte ingredienser bliver kendte, tilpasser vi indholdet i vores produkter. Samtidig udvikler vi hele tiden nye produkter, der skal sikre forbrugerne, at det sunde valg bliver det lette valg.
Mange af vores varemærker har allerede taget initiativ til at reducere indholdet af mættet fedt, sukker og salt. Derudover hjælper vi også med at øge kendskabet til fordelene ved en sund livsstil, bl.a. via et globalt samarbejde med organisationer som UNICEF og Verdenssundhedsorganisationen WHO".