Fødevareindustrien
ISO 22000
Med ISO 22000 har hele fødevarekæden fået en fælles standard, som kan anvendes på tværs af brancher og landegrænser. En standard, der med fokus på kommunikation og ledelsens ansvar, betyder maksimal sikkerhed til minimale systemomkostninger. Gennem en fælles terminologi effektiviseres kommunikationen både internt mellem virksomhedens afdelinger og eksternt til kunder og leverandører, og fejlrisici minimeres. Med en standard, der har et globalt afsæt og en branchemæssig fleksibilitet, øges potentiale for en effektiv fødevaresikkerhed i hele fødevarekæden.
Detailspecifikke standarder
IFS
For at levere fødevarer til en række tyske og franske detailhandelskæder som f.eks. Aldi, Lidl og Metro kræves en særlig godkendelse af en række faktorer, der har betydning for kvalitet og fødevaresikkerheden. Kravene til leverandørerne er beskrevet i standarden International Food Standard (IFS), som er udarbejdet af sammenslutningen af tyske supermarkedskæder, HDE (Hauptverband des Deutschen Einzelhandels). Den er senere tiltrådt af deres franske søsterorganisation FCD (Fédération des entreprises du Commerce et de la Distribution). Kæderne stiller krav om, at en uafhængig tredjepart gennemgår og godkender leverandørens kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem.
BRC
For at kunne transportere og håndtere fødevarer til en række engelske detailhandelskæder, som f.eks. Asda, Tesco og Sainsbury, kræves en særlig godkendelse af en række faktorer, der har betydning for kvaliteten og fødevaresikkerheden. Kravene til leverandørerne er beskrevet i standarden BRC Global Standard - Storage and Distribution, som er udgivet af sammenslutningen af engelske supermarkedskæder, British Retail Consortium (BRC). Kæderne stiller krav om, at en uafhængig tredjepart gennemgår og godkender leverandørens kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem.
BRC/IoP
For at levere fødevareemballage til en række engelske detailhandelskæder som f.eks. Asda, Tesco og Sainsbury kræves en særlig godkendelse af en række faktorer, der har betydning for kvaliteten og fødevaresikkerheden. Kravene til leverandørerne er beskrevet i standarden BRC/IoPGlobal Standard - Packaging, som er udgivet af sammenslutningen af engelske supermarkedskæder, British Retail Consortium (BRC) i samarbejde med Institute of Packaging (IoP), den britiske emballageindustris brancheorganisation. Kæderne stiller krav om, at en uafhængig tredjepart gennemgår og godkender leverandørens kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem.
Branchespecifikke standarder
GMP07 & GMP13
Ved afsætning af foderprodukter til specielt Holland, men også en række andre lande i Europa, anbefales det, at der vælges en en GMP+ certificering. Specielt GMP+ B4.2 for transport (den gamle GMP 07), og GMP+ B2 (den gamle GMP 13) for forderpoduktion. GMP står egenlig for god produktionspraksis. Udtrykket bruges i mange andre forbindelser, men det er det hollandske system (PVD), der har adopteret udtrykket til deres standarder, derfor anvendes der + efter GMP.
EUREPGAP
EUREPGAP er et kvalitetskoncept, der er udviklet af Europæiske supermarkedskæder og producenter for at sikre sporbarhed, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet indenfor primærproduktionen. Standarden kan findes på GLOBALGAP's hjemmeside http://www.globalgap.org/.