Fodevare Kompasset

Dialog med forbrugere
Forbrugerne efterspørger i stigende grad ansvarlige produkter. CSR-aktiviteter er med til at styrke virksomhedens omdømme og profil som samfundsengageret virksomhed.
 
Virksomheden kan kommunikere åbent med forbrugerne via virksomhedens hjemmeside om produkterne - herunder f.eks. om fremstillingsproces, fødevaresikkerhed, sundhed, kvalitetsrapport, transport, opbevaring, forarbejdning, teknologianvendelse og/eller kontrol. Det giver en tættere kontakt med forbrugeren.
Åbenhed er centralt for at sikre en god dialog med forbrugerne. Som virksomhed kan I på hjemmesiden skrive, hvordan I fremstiller jeres fødevarer.
Dialogen kan bruges til udvikling af bedre og mere konkurrencedygtige produkter.
På virksomhedens hjemmeside kan der være en særlig del som henvender sig til forbrugerne, hvor klager over jeres produkter kan meldes. Der kan eventuelt også oprettes tilmelding som "prøvesmager", konkurrencer med pris til bedste idé osv. Målgruppeanalyser kan foretages for at sikre, at produkterne lever op til målgruppens forventninger.

Dialog mellem virksomheden og skoler, lærere og unge
Kan ske gennem DIs skolenetværk - http://skole.di.dk/Skolekontakt/
DI Fødevarer opfordrer virksomheder til at tilslutte sig DIs Skolenetværk, da dette er en god måde at være synlig i samfundsdebatten og opnå dialog med lærere, elever m.fl.

Dialog med kunder
Kan ske via virksomhedens hjemmeside, nyhedsbreve, møder, brochurer m.m.
Det sker, at kunderne stiller specifikke krav til jeres leverandører. De kan for eksempel kræve, at I som virksomhed kan dokumentere, at I ikke anvender GMO. I kan få hjælp til at udarbejde en erklæring om GMO på CSR-kompassets hjemmeside  

Dialog med leverandører
For at sikre et gensidigt godt samarbejde er virksomhedens dialog med leverandører vigtig.
Stil krav til leverandører, da virksomheden kan risikere at blive stillet til ansvar for leverandørens handlinger og værdier. Et eksempel kan være, at virksomheden udarbejder et "Code of Conduct". Et Code of Conduct er et dokument hvori I angiver hvilke krav I har til jeres leverandører. Jeres leverandører skal  i en CSR-erklæring dokumentere, at de lever op til de krav I har stillet til dem i Code of Conduct.
Læs mere om Code of Conduct på CSR-kompassets hjemmeside

Dialog med medier
Dialog med medier kan ske ved konferencer, møder, pressemeddelelser m.m. Derudover kan virksomheden overveje at invitere journalister ud på virksomheden.

Dialog med investorer/ejere
Investorer/ejere kan forsynes med information og have mulighed for at påvirke virksomhedens beslutninger.

Dialog med myndigheder
Dialog med myndigheder kan ske ved at invitere myndighedspersoner ud på virksomheden for at skabe dialog og forståelse for, hvordan praksis i virksomheden er. Dialog giver mulighed for at påvirke myndighedernes holdninger.

Cases

    

         Hanegal

Hanegal om dialog med leverandører:

”Se din middag i øjnene. Det har altid været vigtigt for Hanegal, at kende historien bag de råvarer vi anvender og ikke mindst når oprindelsen er et levende dyr! Vi vil se leverandøren i øjnene så vi kan sikre, at vi kan se vore kunder i øjnene. Dette gælder både danske og udenlandske leverandører. Vi besøger såvel Holland og Israel - som Horsens og Ikast. Der er engagerede og dygtige økologer overalt. Der vil desuden være fortællinger og fotos fra flere af vore leverandører på Hanegals hjemmeside.”
 

 

    danisco

Danisco om dialog med leverandører:
"Vi tilstræber at påvirke leverandørkæden helt tilbage til primærproducenterne. Vi besøger leverandørerne og forsøger via dialog at påvirke deres holdning til f.eks. diskrimination eller til at ændre produktionsforhold med kritisabelt arbejdsmiljø eller miljøpåvirkninger. Det sker først og fremmest gennem skriftlig dialog og ved besøg og audits.

 

 

      Skolekontakt

           DI Skolekontakt