10 Principper for god fødevarepraksis
Principper skal hæve overlæggeren i branchen og gøre det nemt for virksomheder at arbejde med god fødevarepraksis
Fødevarebranchen arbejder dagligt i et komplekst spændingsfelt hvor der skal tages stilling til alt lige fra fødevaresikkerhed, ernæring, kundeinformation og etik. Principper for god fødevarepraksis skal gøre det nemmere for fødevarevirksomhederne at arbejde i denne komplekse hverdag og via Fødevarekompasset få konkret guideline til navigation mellem de mange meget forskellige områder.
Og det er nødvendigt for fødevarebranchen at arbejde systematisk med god fødevarepraksis. Alle, lige fra forbrugere til internationale samhandelspartnere, stiller øgede krav til virksomhedernes samfundsmæssige engagement i sociale, etiske og miljømæssige forhold og forventer, at virksomhederne har en ansvarlig adfærd. Maden vi putter i munden skal være i orden! Det er fundamentalt for virksomhedernes vækstmuligheder og branchens udvikling.
De 10 principper for god fødevarepraksis er udviklet af topledere fra medlemsvirksomheder i DI Fødevarer og er branchens Code of Conduct. Arbejdet er bl.a. inspireret af Corporate Governance og Corporate Social Responsibility. Det er initiativer, der sætter fokus på den rolle, der påhviler virksomhederne udover de nære virksomhedsrelaterede interesser, og initiativer der rækker ud over lovgivningen.
Målet for god fødevarepraksis er:
- At gøre det nemt for virksomheder at arbejde med etik, fødevaresikkerhed, kundeoplysning, sundhed & ernæring og fødevarekvalitet
- At der arbejdes dynamisk med principper og handlinger så vi over tid hæver overlæggeren for god fødevarepraksis i branchen
- At principperne inkluderer virksomhedens egen-interesser og medvirker til at opfylde et miljø- og samfundsmæssigt ansvar
- At dele viden, inspirere fødevarebranchen til arbejdet med god fødevarepraksis, samt påvirke den offentlige debat inden for området
Alle virksomheder kan være med
Principperne er udformet sådan, at det vil være en udfordring for de fleste virksomheder at leve op til dem. For nogle virksomheder vil principper og handlinger dog allerede være en naturlig del af hverdagen - andre er kun lige startet. Der vil derfor være stor forskel på hvordan virksomheder arbejder med god fødevarepraksis.
Alle principper er heller ikke lige relevante for alle typer af virksomheder. Nogle virksomheder producerer direkte til forbrugere og andre leverer ingredienser. Derfor er det op til den enkelte virksomhed at se hvordan principperne bedst muligt kan opfyldes. De enkelte handlinger til hvert princip er forslag til hvordan virksomhederne kan komme godt i gang med god fødevarepraksis.
Frivilligt initiativ med konkrete værktøjer
Principperne bygger ikke på certificering eller tredjepartskontrol. Det er virksomhedens egen erklæring om at målrette arbejdet for god fødevarepraksis på baggrund af principperne.
Det er frivilligt for den enkelte virksomhed at tilslutte sig principperne. Ved at tilslutte sig principperne for god fødevarepraksis forpligter virksomhederne sig til at bakke op initiativet og lave sit eget Fødevarekompas. Kompasset kan anvendes som værktøj i forberedelsen af dialog med bl.a. myndigheder, kunder, politikere og medier, og dels være et værktøj til at skabe dynamik og nye samarbejdsrelationer til gavn for virksomhedens forretning og omdømme.
